Når unge er 14–16 år, er de klar til at være tropsspejdere. Det betyder, at de i høj grad selv planlægger og gennemfører deres spejderaktiviteter – både i hverdagen og på ture og lejre. Her bliver man virkelig en del af et stærkt og målrettet fællesskab.
Tropsspejderne arbejder med ledelse, planlægning, pionerprojekter, orientering og længerevarende ture. Vi sætter dem i situationer, hvor de skal tage ansvar for sig selv og andre, løse udfordringer i naturen og lære at samarbejde under pres. Der er fokus på personlig udvikling, initiativ og stærke venskaber.
Nøgleord: ledelse, selvstændighed og udfordring
Vores kommende vinterlejr
Dage
Timer
Minutter
Sekunder
Forældrenes rolle
Som forælder til en tropsspejder skal du ikke være med til møder – men din opbakning er stadig vigtig. Vi forventer hjælp ved større arrangementer og opmuntring i hverdagen. Det gør en forskel, at I følger med og bakker op om de unge i deres rejse mod mere ansvar og modenhed.